German-English dictionary »

draufkommen meaning in English

GermanEnglish
draufkommen [kam drauf; ist draufgekommen] Verb

catch onverb
[UK: kætʃ ɒn] [US: ˈkætʃ ɑːn]

get itverb
[UK: ˈɡet ɪt] [US: ˈɡet ˈɪt]

remember [remembered, remembering, remembers]verb
[UK: rɪ.ˈmem.bə(r)] [US: rə.ˈmem.bər]