Nederlands-Engels woordenboek »

schommeling betekenis in Engels

NederlandsEngels
schommeling substantief
{f}

fluctuation [fluctuations](wavering; unsteadiness)
noun
[UK: ˌflʌk.tʃʊ.ˈeɪʃ.n̩] [US: ˌflʌk.tʃuː.ˈeɪʃ.n̩]

Zoek geschiedenis