Nederlands-Engels woordenboek »

oortelefoon betekenis in Engels

NederlandsEngels
oortelefoon substantief

earphone(sound device held near the ear)
noun
[UK: ˈɪə.fəʊn] [US: ˈɪrˌfoʊn]

oortelefoon substantief
{m}

earphones(small speakers worn over the ears)
noun
[UK: ˈɪə.fəʊnz] [US: ˈɪrˌfoʊnz]

Zoek geschiedenis