Nederlands-Engels woordenboek »

debiel betekenis in Engels

NederlandsEngels
debiel substantief

moron [morons](person of borderline intelligence)
noun
[UK: ˈmɔː.rɒn] [US: ˈmɔˌrɑːn]

debiel substantief
{m}

douchebag(slang: jerk, idiot)
noun
[UK: dˈuːʃɪbˌaɡ] [US: dˈuːʃɪbˌæɡ]

Zoek geschiedenis