Engels-Nederlands woordenboek »

outsider betekenis in Nederlands

EngelsNederlands
outsider [outsiders] (someone excluded)
noun
[UK: ˌaʊt.ˈsaɪ.də(r)]
[US: aʊt.ˈsaɪ.dər]

buitenstaandersubstantief
{m}

outsidersubstantief
{m}

Zoek geschiedenis