Engels-Nederlands woordenboek »

dupe betekenis in Nederlands

EngelsNederlands
dupe [dupes] (deceived person)
noun
[UK: djuːp]
[US: ˈduːp]

bedrogenesubstantief
{m} {f}

gedupeerdesubstantief
{m} {f}

dupe [duped, duping, dupes] (to swindle, deceive, or trick)
verb
[UK: djuːp]
[US: ˈduːp]

belazerenwerkwoord

duperenwerkwoord

Zoek geschiedenis