Engels-Nederlands woordenboek »

decrepitude betekenis in Nederlands

EngelsNederlands
decrepitude (the state of being decrepit)
noun
[UK: dɪ.ˈkre.pɪ.tjuːd]
[US: dɪ.ˈkre.pɪ.tjuːd]

aftakelingsubstantief
{f}

Zoek geschiedenis