Engels-Nederlands woordenboek »

belated betekenis in Nederlands

EngelsNederlands
belated (later in relation to the proper time)
adjective
[UK: bɪ.ˈleɪ.tɪd]
[US: bə.ˈleɪ.təd]

laattijdigbijvoeglijk naamwoord

verlaatbijvoeglijk naamwoord

Zoek geschiedenis