Latină | Maghiară |
---|---|
pudet [pudere, -, puditus est] (2nd) IMPERS verb | szégyellekige |
pudet aliquem alicuis (rei) | |
pudet aliquem aliquid facere | |
pudet me alicuius rei | |
pudet me hoc fecisse | |
pudet me huius facti | |
pudet me stultitiae meae | |
depudet [duit] (2nd) | |
depudet me hoc facere | |
dispudet [puduit] (2nd) | |
geminat peccatum, quem delicti non pudet | kétszeresen bűnös, aki vétkét meg nem bánja (Publilius Syrus) |
hoc te non pudet? | |
inter pygmeos non pudet esse brevem | |
me pudet | |
nec me pudet fateri nescire quod nesciam | |
suppudet [suppudere, -, -] (2nd) IMPERS verb |