benjamin betyder på engelska

Tyska	Engelska
der Benjamin [Benjamin/Benjamins; —] Substantiv [ˈbɛnjamiːn]	youngest◼◼◼noun [UK: ˈjʌŋ.ɡɪst] [US: ˈjʌŋ.ɡəst]John is my youngest. = John ist mein Benjamin.

Sökhistorik