Nederlands-Duits woordenboek »

imperatief betekenis in Duits

NederlandsDuits
imperatief substantief

die Befehlsform [der Befehlsform; die Befehlsformen]Substantiv

imperatief m

der Befehl [des Befehl(e)s; die Befehle]Substantiv

der Imperativ [des Imperativs; die Imperative]Substantiv