Engels-Nederlands woordenboek »

tribulation betekenis in Nederlands

EngelsNederlands
tribulation [tribulations] (adversity)
noun
[UK: ˌtrɪ.bjʊ.ˈleɪʃ.n̩]
[US: ˌtrɪ.bjə.ˈleɪʃ.n̩]

beproevingsubstantief
{f}

Zoek geschiedenis