Engels-Nederlands woordenboek »

interrogation betekenis in Nederlands

EngelsNederlands
interrogation [interrogations] (act of interrogating or questioning)
noun
[UK: ɪn.ˌte.rə.ˈɡeɪʃ.n̩]
[US: ˌɪn.ˌte.rə.ˈɡeɪʃ.n̩]

ondervragingsubstantief
{f}

verhoorsubstantief
{n}

Zoek geschiedenis