Duits-Nederlands woordenboek »

mangeln betekenis in Nederlands

DuitsNederlands
mangeln [mangelte; hat gemangelt] Verb

absentzijnv

afwezigzijnv

kalanderenv

mangelenv

schelenv

ermangeln [ermangelte; hat ermangelt] Verb

absentzijnv

afwezigzijnv

schelenv