Tysk-Turkisk ordbok »

reim betyder på turkiska

TyskaTurkiska
der Reim [des Reim(e)s; die Reime] Substantiv
m

kafiyenoun

uyaknoun

Reime pl

kafiye

uyak

reimen [reimte; hat gereimt] Verb

uymakverb

reimen [reimte; hat gereimt] Verb
{kafiyeli}

uyaklı olmakverb

dreimal

üç kez

freimachen [machte frei; hat freigemacht] Verb

pul yapıştırmakverb

pullamakverb

ungereimt Adjektiv

abesadjective

saçmaadjective